Maj 1975. Reko sporvogn i Ebersvalder strasse, til venstre ligge U-bahnstation Eberswalderstrasse. helegade er i dag stærkt ombygget, bl.a er alle træerne fjernet.
Berlin er en historisk fantastisk by, der er så meget at se i denne by og jeg har besøgt den adskillige gange siden 1975 hvor jeg første gang der i forbindelse med en weekend tur med en kammerat og faldt totalt for byen. Vi tog af sted den 10 maj 1975, og fik en 24 timers visa til østberlin, som jo på daværende tidspunkt lå i DDR samt da det var den del af byen jeg gerne ville se, da der stadig kørte sporvogne. Vi ankom med ”Østersøekspres” til Berlin Zoo som lå i vest. Derfra tog vi til friederichsstrasse bahnhoff som var overgangssted ml. øst og vest og ansøgte om et 24 timers visa, det var meget beklemmede og et ubehageligt med østtyske militærfolk og toldere mm. som sad i kabiner og tog imod éns pas, efter et stykke tid blev der råbt en masse pasnumre op på tysk i en højtaler og dér skulle man virkelig høre efter om ens nummer var imellem, for det gik stærkt. Det var underligt at træde ud i Østberlin, grå facader, nedslidte gader, skudhuller og ruiner fra 2 verdenskrig, triste og grå mennesker og lugten af brunkul og udstødning var slem, det var som at træde 30 år tilbage i tiden. Vi skulle se på sporvogne, og evt. på damptog hvilke der kørte rigtig meget af i 1975, men vi havde ikke nogen fototilladelser og vidste ikke om det var ulovligt at fotografere tog, så det turde vi ikke rigtig, men fik dog et par enkelte billeder, men blev stoppet af folk på gaden som sagde at det var ”verboten”, men der var ingen problemer med at fotografere sporvogne, bortset fra en remise hvor vi blev bortvist. Når man i dag ved at DDR samfundet var et overvågningssamfund, er det helt sikkert at vi har været under overvågning af Stasi, da vi jo gik rundt og fotograferede sporvogne mm. men vi opdagede aldrig noget. Vi tog også med S-toget ud til et par små forstadssporveje i Woltersdorf og Ransdorf, de kørte begge med sporvogne fra før krigen, i Woltersdorf endda med gl. vogne fra Berlin fra 1913. Hermed nogle billeder fra denne tur, de er dog alle i sort /hvid da mine farvebilleder desværre er forlist.. Muren fik vi set fra den ”forkerte” side i Østberlin og blev antastet af en ”Volkspolizei” som ville se ”ausweis” ( pas) da han mente at vi var gået for tæt på, og i øvrigt var det ”verboten” at fotografere, han var meget brysk og ubehagelig og vi havde bare at forsvinde derfra, hvilket vi gjorde i en hvis fart med bankende hjerter, det var ubehageligt. I dag er muren heldigvis væk, men jeg nåede at se den i DDR tiden yderligere 2 gange til i 1979 og 80. Billederne er taget med et billigt ADOX kamera med tre indstillinger 30. 60 og 125 del åbningstid, det var før at jeg fik et spejlrefleks. det er i øvrrigt en østtysk film der sidder i kameraet "ORWO" deraf det uldne udseende. Vi kunne i øvrigt ikke få nogen overnatning dernede, så vi måtte sove på gulvet ved nogle baggagebokse på Bahnhoff Friederichstrasse under et meget larmende og brummende neonrør. På et tidspunkt kom der en "Bahnpolizei ned og puffede til min kammerqat med foden og kom med det bryske " Nicht schlaffen hier" Jeg må åbentbart have sovet fast og har ikke hørt noget, for min kammerat fortalte at han gik igen med ordene : "guttes geschaffen" så det var en af de flinke "Politisten" heldigt for os.
Reko vognene var særdeles kedelige i deres udseende. det var gl. vogne som var totalt ombygget til moderne vogne i 60erne. de larmede og skrumlede. de havde automatiske døre som med en høj brummen lukkede når vognstyren trykkede på en knap som så udløste en rød lampe og en klokke ringning. De kørte , som i så mange andre byer i DDR, med to bivogne. Berliner Allé
Samme sted med vogntog med bogievogn. På tredje sal kan der skimtes to piger på en altan, de råbte ned til os at det var "verboten" at fotografere, hvilket det vist nok også var ved endestationer. Jeg var i hvert fald udsat for at vi blev spurgt om vi havde "erlaubnis" ( tilladelse) til at fotografere på et andet tidspunkt, så jo man skulle være en smule forsigtig og ikke gå og svinge med sit kamera.
vi er på Berlin Østbahnhoff. der var mange sovjetiske soldater i byen, og denne sergent fra den røde hær var ingen undtagelse. Han stillede beredvilligt op til fotografering, jeg forsøgte at få hans soldateradresse, men han talte og skrev kun russisk. lige pludseligt gik det op for ham at han talte med "fjenden" og gik uden et ord meget hurtigt derfra. Men billedet fik jeg.
Vi kom på et tidspunkt gående ved en bro som førte over én af Berlins ringbanen, og i det samme kom der et godstog kørende. Jeg nåede at få taget dette lidt dårlige billede af en uombygget 52. Vi blev i øvrigt i den forbindelse passet op af en person som spurgte hvor vi var fra, hvorefter han gjorde opmærksom på at det kunne være farligt at fotografere tog.
KSW ( kriegsstrassenbahnwagen) nr. 7 fotograferet på vej mod woltersdorf, det var den allerførste af denne type som blev bygget i et meget stort antal under krigen, denne er fra 1943. De blev eksporteret til mange lande og bl.a. bygget som kopier i bl.a. Polen. Bemærk de socialistiske slagord på siden af vognen. Denne vogn er i dag museumsvogn ved Woltersdorf strassenbahn.
Nr. 14 på vej af villaveje mod Woltersdorf, man bemærker de typiske østbiler, forest en russisk Lada samt en tjekkoslovakisk Skoda. På sidevejen ses en "Simson" motorcykel, en lokalbygget DDR motorcykel. Brostensvejen har sikkert været "behagelig" at køre på. sporvejen eksistere i bedste velgående i dag og er én af de eneste det stadig kører med gamle toakslede DDR vogne. den er virkeligt et besøg værd.
Seneste kommentarer