Studiebesøg i Bulgariens hovedstad Sofia den 24 - 29 okt. 2017. Det er  en spændende by med et sporvejssystem som i 1960ernes københavn. Det var ikke første gang jeg var der, men var der i 1977 i en enkelt dag hvor landet var under kommunistisk styre. Det var dengang en by som var præget af nedslidte huse og veje samt få biler og mistænksomhed over for folk med kameraer. Idag er byen en by med nedslidte huse (!) flotte huse og nedslidte veje, men en by under udvikling. Bulgarien er et fattigt land, men man har fået markedsøkonomi med masser af butikker, fuld på højde med dem i Kbh. Man har et nedslidt sporvejssystem bestående af både smalspors ( 1009 mm) samt et i 1987 anlagt normalsporssystem hvor man bl.a kører med gl. brugte sporvogne fra andre øst og vesttyske byer. Meget charmerende. Desuden har byen et stort og velfungerende trollybussystem hvor der kører med moderne trollybusser af mærket " solaris". Billedet viser en Ex Leipzig Tatravogn på normalsporslinie 22. Bemærk rester af meterspor, der har tdl. været en metersporslinie samme sted. Tatravogne er en Tjekkoslovakisk standard vogntype som blev bygget til rigtig mange byer i østeuropa og har nærmest fået kultstatus blandt sporvognsvenner. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har anskaffet et eks. fra Prag.

 

Gademarked og sporvejsgade Graf Ignatiev i Sofia. billedet er taget tidligt om morgenen hvor man var ved at stille markedsboder og, med bl.a. brændte kastanier ( smagte godt) gaden er kun beregnet til sporvognskørsel, og Tatravognen er på vej mod endestationen..

Düwag Grosraumvagen. Tdl.fra Bonn. Disse vogne er bygget i mdt.af 1950erne. Dvs at de er over 60 år gamle, men kører stadig i den alm. trafik. Huset der ses til venstre er et billetudsalg, man kan ikke købe billetter på vognene, men skal købe disse i småkiosker drevet af trafikselskabet. Det var i øvrigt billigt at køre i sporvogn, et 3 dages kort til alle trafikmidler kostede 12 leva ( 48 kr.-) og kan absolut anbefales hvis man vil se byen på den rigtige måde.

Ex Bonn normalsporet grossraum vogntog uden for depotet " Krasna polyana" i et typisk socialistisk betonhelvede hvor linien havde endestation og sløjfe. Strækningen var både meter og normalsporet og kørte med treskinnedrift Tatra vogntoget i baggrunden er metersporet og kørte på linie 11 ud i et forstadsmiljø.

Her ses samme sted, det helt specielle sporarrangement hvor den normalsporede linie 22 drejer ind til sin endestation i depotet "krasna polyanna" den smalsporede linie 11 forsætter lige ud, og langt ud i forstæderne

EX DDR vogntog. Metersporet Tdl. Halle tatra vogntog med bivogn bygget i årene 1981 - 86 på linie 11. Uden for depot "Krasna polyanna" I baggrunden ses ex Bonn normalspors vogn på linie 22 på vej ind i sløjfen.

Krydset Opulchenska og Tlumscka. Det er myldretid, og bilerne holder i lange køer og spærrer bl.a.for sporvognene, men med klokken ringende maser de sig igennem. Normalspors Bonn vogn på vej gennem trafikken, bemærk rester af smalspor tilhøjre for vognen, der var tdl. smalspor dette sted.

Samme sted som ovenfor. Tatravogn fra Leipzig bygget 1980 - 81 maser sig som en anden østeuropæisk T34 kampvogn gennem myldretidstrafikken. Sporvognen har forkørselsret, man bemærker det fine hus, dem er der stadig en del af, men i typisk østeuropæisk udseende, nemlig meget nedslidte.

Smalsporet ledvogn fra Basel i Sweitz, disse vogne har byen fået et større antal af som gave fra Basel hvilket stod på et skilt på siden, de er meget moderne med bl.a. lavgulvsmidterled, og kører som en drøm, de kører stadig i deres oprindelige bemaling. Og det regner, heldigvis kun den 1 dag vi var der. Vognene er bygget af Schindler i 1990 -91.

Her ses skiltet på siden af vognen, det stod selvfølgelig også på bulgarsk.

Og så skulle vi ud og køre med museumsvogne. vognen er bygget i 1935 af Siemens / Man. Den er tilkoblet en bivogn som vist nok er opbygget over en gammel arbejdsgodsvogn. turen foregik i et til tider heftigt regnvejr og selvfølgelig på træsæder. Bemærk de tunge regnskyer i baggrunden.

En enkelt gang kiggede solen frem fra de regntunge skyer, jeg var hurtig med mit kamera, og fik dette pragtfulde skud taget fra bagperronen aF den forankørende museumsvogn. Gaden hedder Al stamboliisky.

Den anden museumsvogn vi kørte med, var denne vogn som var opbygget på en ældre selvkørende grusvogn bygget af Siemens & Halske i 1924. Den har aldrig kørt som personvogn, men opbygget til lejligheden, vi omdøbte den hurtigt til "Ballonvognen" ( uden ballonklovn" Det erv også et studie i ældre kontra ny teknik, i baggrunden til venstre ses helt nyleverede "Pesa" polskbyggede ledvogne. Krasna polyanna depotet hvor vi skulle på besigtigelse.