København Lygten station.

Jeg kom i lære i Bagsværd som keramiker den 10 April 1972 i en alder af 15 år. Det var jeg indtil 1977. Den eneste måde at kommer derud med den kollektive trafik var enten med KS buslinie 43 eller med Hareskovbanen fra Lygten station. Jeg valgte at tage med Hareskovbanen derud, da jeg jo også var toginteresseret var det jo alletiders. Det var en bumlebane med gl. motorvogne fra 1930erne og gamle personvogne med brune lædersæder og søvnige pærer under et nikotingult loft. Det tog en halv time at køre fra Lygten til Bagsværd, og det gjorde jeg så hver dag i 4 - 5 år. Det var en oplevelse at køre med toget da det jo var de samme togførere og lokomotivfører der kørte på banen, og man kom til at lære disse at kende, når jeg rendte rundt og fotograferede smilede de bare selv om jeg rendte rundt på steder som egentlig var forbudt område, men det var dengang det hele var hyggeligt og bane Danmark var et ukendt ord og orange sikkerhedsveste ikke var opfundet. . Der vil løbende blive lagt billeder og små selv oplevelser ud på siden. Alle billeder er taget af undertegnet i perioden 1974 - 76 ( De ældste fra 1972 er desværre bortkommet)